Det betyder kontorrengøring for arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
Et rent kontor påvirker mere end det visuelle indtryk. Kontorrengøring har betydning for arbejdsmiljø, indeklima, orden, hygiejne og medarbejdertrivsel.
På en arbejdsplads, hvor mange deler mødelokaler, skriveborde, køkken, toiletter og fællesområder, kan støv, snavs og rod hurtigt påvirke hverdagen. Det kan gøre kontoret mindre rart at bruge. Det kan også gøre det sværere at holde et stabilt rengøringsniveau.
Arbejdsgiver har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. Men både ledelse, medarbejdere og rengøringsfirma spiller en rolle i praksis. Ledelsen sætter rammerne. Medarbejderne holder orden i hverdagen. Rengøringsfirmaet sørger for den aftalte rengøring af kontor, fællesområder og kontorlokaler.
Rengøring er en del af de fysiske rammer på arbejdspladsen. Når kontoret er rent og ryddeligt, er det lettere at færdes, arbejde og bruge fællesområderne uden unødvendig friktion.
Et godt arbejdsmiljø handler både om det fysiske arbejdsmiljø og om den oplevede trivsel. Gulve, mødelokaler, toiletter, køkken, skriveborde, luft, støj og lys påvirker den samlede oplevelse af arbejdsstedet. Rengøring er derfor en praktisk del af det arbejdsmiljø, medarbejderne møder hver dag.
Manglende rengøring kan bidrage til støv, snavs, lugtgener og en dårligere oplevelse af kontoret. Det kan især mærkes i fællesområder, hvor mange bruger de samme flader og faciliteter. Netop derfor bør rengøring og arbejdsmiljø tænkes sammen som en fast del af driften.
Medarbejdere lægger mærke til, om kontoret føles rent, ryddeligt og behageligt. Det er en af de ting, der ikke nødvendigvis fylder meget, når det fungerer, men hurtigt bliver irriterende, når det ikke gør.
Beskidte fællesområder, støvede flader, overfyldte skraldespande og rod på gulve eller borde kan skabe små irritationer i hverdagen. Det samme gælder mødelokaler, der ikke er klar til brug, toiletter der ikke bliver holdt ordentligt, eller et køkken hvor madrester og affald får lov at stå.
Et studie fra Wageningen University & Research undersøgte renhed i kontormiljøer i fem non-profit-organisationer i Holland. Studiet brugte både spørgeskemaer og objektive målinger af renhed, herunder partikelmålinger i luften og vurdering af overfladers renhed. Forskerne fandt, at højere objektiv renhed korrelerede med højere oplevet produktivitet og højere arbejdstilfredshed.
For en virksomhed betyder det, at kontorrengøring kan være en del af arbejdet med medarbejdertrivsel. Særligt når kontoret bruges aktivt af mange medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere.
Indeklima på arbejdspladsen påvirkes af flere ting: luft, temperatur, støv, rengøring, ventilation, lys og støj. Det påvirkes også af mennesker, printere, inventar, byggematerialer, snavs og de aktiviteter, der foregår i rummet.
Støv kan samle sig på gulve, skriveborde, reoler, tekstiler, vindueskarme, ledninger, stole og overflader. I kontorer med mange åbne reoler, papirbunker, stofmøbler og mange brugere kan støv derfor hurtigt blive synligt.
Dårligt indeklima på arbejdspladsen kan vise sig som hovedpine, træthed, irriterede øjne, tørre slimhinder, luftvejsgener, koncentrationsbesvær og ubehag. Symptomerne kan have flere årsager. De kan også hænge sammen med støj, travlhed, psykisk arbejdsmiljø eller andre forhold. Men hvis generne især opstår efter længere tid på kontoret og aftager væk fra arbejdspladsen, er det relevant at se på indeklimaet. Her er rengøring en konkret del af løsningen.
Hvad siger studierne om rengøring, støv og kontormiljø?
Forskningen på området skal læses nøgternt. Studierne viser især sammenhænge mellem renhed, støv, symptomer, oplevet produktivitet og tilfredshed. De viser ikke, at rengøring alene løser alle problemer med arbejdsmiljø eller indeklima. Alligevel er de relevante, fordi de peger på noget, mange virksomheder allerede oplever i praksis: Kontorets fysiske tilstand betyder noget for hverdagen.
Studiet The effect of cleaning on dust and the health of office workers undersøgte effekten af rengøring i kontormiljøer. Resultaterne viste, at omfattende rengøring reducerede luftbåret støv i kontorer og også kunne reducere slimhindesymptomer og tilstoppet næse hos kontorarbejdere.
Det peger på, at rengøring kan være en relevant del af arbejdet med indeklima. Særligt på arbejdspladser, hvor støv er et tilbagevendende problem, eller hvor medarbejdere oplever gener som tørre slimhinder, irriterede øjne eller tung luft.
For virksomheder er pointen enkel: Hvis støv samler sig hurtigt, bør rengøringen ikke kun vurderes ud fra, om kontoret ser pænt ud. Den bør også vurderes ud fra, om rengøringsniveauet passer til brugen af lokalerne.
Studiet The work environment and workers’ health in four large office buildings undersøgte sammenhænge mellem miljøfaktorer og kontoransattes helbred i fire store kontorbygninger. Studiet fremhæver blandt andet betydningen af at vedligeholde et rent og ikke-overfyldt arbejdsområde. Det nævner også, at svamp i stole var en faktor, der korrelerede med helbredseffekter.
Studiet er relevant for kontorer, hvor rod, mange medarbejdere, tekstiler, stole og fælles flader kan gøre rengøringen sværere. Det understreger også, at rengøring af kontorlokaler ikke kun handler om gulve og synlige flader. Stole, tekstiler, støvdepoter og overfyldte rum kan også have betydning.
For en almindelig virksomhed betyder det, at rengøringsvenlig indretning og ryddelige kontorpladser bør tænkes med. Jo lettere kontoret er at rengøre, jo bedre kan rengøringen udføres.
Som nævnt fandt studiet Impact of cleanliness on the productivity of employees fra Wageningen University & Research signifikante sammenhænge mellem højere målt renhed, højere oplevet produktivitet og højere arbejdstilfredshed blandt medarbejdere i kontormiljøer. Undersøgelsen beskriver, at medarbejdere vurderede deres egen produktivitet lavere ved højere partikelmængder i luften og mere snavs på overflader.
Det er relevant for virksomheder, der arbejder med medarbejdertrivsel: Orden og en velfungerende rengøringsstandard kan understøtte en arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever færre praktiske gener i hverdagen.
Kontorrengøring bliver mest effektiv, når den tager udgangspunkt i de områder, der bruges mest. På et kontor er det sjældent nok kun at se på gulvene. Fællesområder, mødelokaler, køkken, toiletter, skriveborde og kontaktflader har også stor betydning.
Skriveborde og kontorpladser samler støv. Det gælder især frie flader, skærme, tastaturer, mus, lamper, ledninger og hylder omkring arbejdsstationen. Rengøring af kontoret bliver lettere, når medarbejderne holder deres egen kontorplads ryddelig. Papirbunker, kaffekopper, løse kabler og private ting gør det svært for rengøringspersonalet at komme til. En enkel aftale kan være, at skriveborde skal ryddes på bestemte dage. Så kan rengøringsfirmaet aftørre frie flader uden at flytte på private eller fortrolige ting.
Gulve samler snavs udefra, støv, partikler og smårester fra hverdagen. Reoler, åbne hylder og tekstiler kan også fungere som støvfangere. Derfor bør regelmæssig rengøring af kontorlokaler omfatte mere end synlige ganglinjer. I mange kontorer er der brug for at tænke reoler, paneler, hjørner, under borde og omkring kabler ind i rengøringsplanen. Tekstiler kan være behagelige og gode for akustikken, men de kan også samle støv. Det gælder f.eks. stofstole, sofaer, tæpper og gardiner. Her kan periodisk rengøring være relevant.
Mødelokaler bruges ofte af mange personer i løbet af en dag. Her er der mange kontaktflader: bordflader, stole, dørhåndtag, skærme, fjernbetjeninger, whiteboards og kaffekopper. Rengøring af mødelokaler og kontorer bør derfor være en fast del af rengøringsaftalen. Især hvis lokalerne bruges til kundemøder, workshops eller interne møder med mange deltagere.
Køkken og toiletter er ofte de områder, hvor manglende rengøring hurtigst bliver synlig. I køkkenet kan der opstå lugte fra affald, madrester, kaffemaskiner, køleskab, opvask og bordflader. På toiletter handler det både om hygiejne, forbrugsvarer, lugt og den generelle oplevelse af, om arbejdspladsen bliver taget ordentligt hånd om.
Indgangspartier og gangarealer trækker snavs med ind udefra. Især i regn, sne, slud og perioder med meget trafik. Samtidig er gangarealer ofte steder, hvor papkasser, tasker, pakker, affald eller midlertidig opbevaring havner. Det gør rengøringen sværere og kan påvirke oplevelsen af orden. Et ryddeligt arbejdssted er lettere at bruge og lettere at rengøre. Derfor bør gangarealer og indgangspartier indgå i den faste plan.
Brug denne tjekliste som et hurtigt overblik:
Hvis I kan svare ja til flere af spørgsmålene, er det værd at se nærmere på jeres rengøringsniveau. Nogle gange kræver det en højere frekvens. Andre gange kræver det tydeligere aftaler, bedre oprydning eller mere fokus på bestemte områder.
Duuo hjælper virksomheder med kontorrengøring, der passer til hverdagen. Rengøringen kan tilpasses lokaler, medarbejderantal, brug af mødelokaler og behov for fællesområder.
Målet er en renere, mere ryddelig og mere velfungerende arbejdsplads. Det giver bedre rammer for arbejdsmiljø, indeklima og medarbejdertrivsel.
Har du brug for hjælp til rengøring af kontor, daglig kontorrengøring eller en fast aftale om rengøring af kontorlokaler, kan Duuo hjælpe med en løsning, der passer til jeres arbejdssted.
Kilder:
https://at.dk/faa-viden/siddende-og-staaende-arbejde/et-sundt-indeklima/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12842780/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14712149/
https://research.wur.nl/en/publications/impact-of-cleanliness-on-the-productivity-of-employees/
Det betyder kontorrengøring for arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
