Hvad er ESG – og hvad står det for?

ESG står for Environmental, Social og Governance – på dansk miljø, sociale forhold og ledelse. Det er tre søjler, som virksomheder vurderes på, når det gælder bæredygtighed og ansvarlig forretning. Hvad er ESG, og hvad står ESG for?Kort sagt er det en ramme, der gør det muligt at måle og rapportere virksomheders påvirkning på omverdenen og omvendt.

• Environmental (miljø): CO₂-udledning, energi- og ressourceforbrug, affaldshåndtering og miljømæssig bæredygtighed.
• Social (sociale forhold): Trivsel på arbejdspladsen, diversitet, ligestilling og forholdet til lokalsamfundet.
• Governance (ledelse): Struktur i bestyrelsen, gennemsigtighed, anti-korruption og regelefterlevelse – altså hvad betyder governance i praksis.

Hvorfor er ESG vigtigt for virksomheder?

I dag spiller ESG en afgørende rolle i virksomheders udvikling. Investorer, kunder og samarbejdspartnere forventer dokumentation, og EU har skærpet kravene gennem CSRD og ESRS. Ved at arbejde systematisk med ESG kan virksomheder:

• Dokumentere bæredygtighed i en bæredygtighedsrapport
• Tiltrække investorer og styrke relationer
• Forebygge risici og skabe robusthed
• Bygge tillid og et stærkt brand

Med andre ord har ESG betydning langt ud over markedsføring. ESG betyder også, at virksomheder kan bevise, at de handler ansvarligt og gennemsigtigt.

Hvordan måles ESG i praksis?

Spørgsmålet “hvordan måles ESG?” er centralt. Målingen foregår gennem systematisk indsamling af data, udarbejdelse af ESG-nøgletal og regelmæssig ESG-rapportering. Processen kan opdeles i tre hovedtrin:

1. Udpeg ESG-kriterier: Vælg de områder, der er mest relevante – fx energiforbrug, medarbejdertrivsel eller bestyrelsesstruktur.
2. Indsamling af data: Brug interne systemer, spørgeskemaer eller eksterne datakilder til ESG-data.
3. Udarbejd ESG-nøgletal og score: Kvantificér resultaterne og gør det muligt at følge udviklingen over tid.

ESG-nøgletal og KPI’er

Virksomheder anvender ofte indikatorer som:

• Miljø (E): CO₂-udledning (Scope 1-3), energiforbrug, andel affald til genanvendelse
• Social (S): Medarbejderomsætning, ligestillingsstatistik, sygefravær
• Governance (G): Andel uafhængige bestyrelsesmedlemmer, antikorruptionspolitikker, grad af åbenhed

Disse indikatorer viser tydeligt hvad er nøgletal i ESG-sammenhæng. De giver et solidt grundlag til at vurdere præstationer og iværksætte forbedringer.

Krav til ESG-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) har gjort ESG-rapportering obligatorisk. Det betyder, at virksomheder nu skal følge krav til ESG-rapportering, som er defineret i ESRS-standarderne.

De vigtigste elementer er:

• Trinvis indfasning:
  • 2025: Virksomheder, der allerede var omfattet af NFRD, skal rapportere for regnskabsåret 2024.
  • 2026: Øvrige store virksomheder (over 250 ansatte / €40 mio. omsætning / €20 mio. balance).
  • 2027: Noterede SMV’er (med mulighed for udsættelse til 2028).
• Double materiality: Virksomheder skal vurdere både, hvordan de påvirker samfund og miljø – og hvordan bæredygtighedsforhold påvirker dem.
• Assurance: ESG-rapporter skal verificeres af en revisor. I første omgang kræves begrænset assurance, som gradvist udvides mod rimelig assurance.

Danske virksomheder skal derfor:

• Udarbejde en årlig ESG-rapport
• Dokumentere både miljømæssig bæredygtighed, sociale faktorer og governance
• Integrere bæredygtighedsrapportering i deres årsrapportering

Her bliver det tydeligt hvad er ESG-rapportering, og hvorfor det har fået så stor vægt i erhvervslivet.

Eksempel på ESG-rapportering

Et simpelt ESG-rapportering eksempel kan være:

• E: 10 % lavere elforbrug på ét år
• S: 40 % kvinder i ledelsen, implementering af ny trivselspolitik
• G: Uafhængig revision af governance-strukturen

Dette kan blive en del af en bæredygtighedsrapport. Det viser, hvad er en ESG-rapport, og hvordan virksomheder kan præsentere deres resultater.

Udfordringer ved at måle ESG

Selvom ESG-målinger er nødvendige, findes der udfordringer:

• Manglende standardisering: ESG-ratings varierer mellem udbydere.
• Datakvalitet: Pålidelig data og verifikation kræver ressourcer.
• Double materiality: Nye regler kræver, at man både vurderer virksomhedens påvirkning på omgivelserne og den omvendte påvirkning.

Disse forhold er centrale i den stigende ESG-lovgivning i EU og Danmark.

Sådan kommer du i gang med ESG-måling

Vil du starte arbejdet med ESG? Her er fem skridt:

1. Kortlæg eksisterende processer og data.
2. Vælg 5–10 ESG-nøgletal, som måles årligt.
3. Udarbejd en klar ESG-strategi med konkrete ESG-mål.
4. Udpeg en ansvarlig ESG-manager eller ekstern specialist.
5. Offentliggør resultaterne i en årlig bæredygtighedsrapportering med assurance.

Dermed bliver ESG en integreret del af virksomhedens drift. Mange spørger: ESG hvad er det? Svaret er, at det både er en metode til rapportering og et strategisk værktøj. Når virksomheder arbejder systematisk, skaber de ikke kun vækst, men også legitimitet og gennemsigtighed.

‍