---
title: "Piccolineservice i København | Office Hero til kontoret | Duuo"
description: "Få hjælp til frokost, mødeklargøring, indkøb og oprydning. Fast Office Hero eller ad hoc-hjælp – Duuo står for ansættelse, oplæring og afløsning."
url: "https://www.duuo.dk/da/services/piccoline-service"
source: "https://www.duuo.dk/da/services/piccoline-service"
---
[![](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/6584265a185257dc1cdecc16_Duuo_logo_sort.svg)![](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/65aa30b1c345ae7004e031b3_duuo_logo_white.svg)](/da)

Piccolineservice

# Piccolineservice i København – få en Office Hero til kontoret

Få hjælp til frokostanretning, mødeklargøring, oprydning og de andre praktiske opgaver, der fylder i hverdagen. Med Duuos piccolineservice får I en Office Hero til kontoret på faste tidspunkter eller efter behov. Vi står for ansættelse, oplæring og dækning ved ferie og sygdom.

[Læs mere  
\
![](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/659d31bbfc39733fd353e352_arrow-down.svg)](#Discover)

[Få et tilbud](#contact)

![](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/65a0f186cc777f701147e1bd_DUUO_Reng%C3%B8ringDSC1376.jpg)

## Få et tilbud på piccoline-service

Ad hoc-hjælp eller en fast piccoline? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre hverdagen lettere.

[Book et møde](#contact)

[Ring: +45 71961413](tel:+4571961413)

[Email: otto@duuo.dk](mailto:otto@duuo.dk)

![Duuo Office Hero setting out lunch](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66279affda69f0cbd4509e2b_for%20Web_19.JPG)

## Få en piccoline til de praktiske opgaver på kontoret

Frokosten skal stilles frem. Mødelokalet skal være klar til gæsterne. Nogen skal sørge for, at der er kaffe, at opvasken bliver taget, og at kontorets planter får vand. Det er nødvendige opgaver på en arbejdsplads, men de kan nemt ende hos en af de faste medarbejdere, der har helt andre kerneopgaver, eller hos en office manager, der allerede har rigeligt at se til.

Hos Duuo tilbyder vi piccolineservice til virksomheder i København, der har behov for hjælp til den daglige drift af kontoret. Vi tager udgangspunkt i jeres rutiner og aftaler, hvilke opgaver vi skal løse, og hvornår hjælpen giver mest mening for jer. Måske har I især brug for frokosthjælp midt på dagen, men det kan også være, at mødeklargøring, småindkøb og oprydning også skal indgå i den faste ordning.

Hos Duuo kalder vi det en Office Hero. Andre virksomheder kalder det en piccoline, piccolo eller en serviceassistent til kontoret. En Office Hero tager sig af aftalte serviceopgaver, så I ved, hvem der sørger for det praktiske. Med en fast ordning får I som udgangspunkt den samme medarbejder, der lærer kontoret og jeres hverdag at kende, mens vi hos Duuo tager os af rekruttering, løn og administration.

## Hvad kan vores piccolineservice hjælpe jer med?

De praktiske behov er forskellige fra kontor til kontor. Derfor sammensætter vi opgaverne efter jeres arbejdsplads frem for at tilbyde én løsning, som alle skal passe ind i. En Office Hero kan hjælpe med en enkelt tilbagevendende opgave eller flere af de daglige gøremål, der ellers bliver fordelt mellem medarbejderne.

![Lunch set out by an Office Hero](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66447fa070f34829b6bf7531_for%20Web_14.JPG)

### Anretning af frokost og oprydning bagefter

Vi klargør frokostområdet og anretter jeres frokost, så den er klar, når medarbejderne holder pause. Efter frokosten tager vi os af afrydning, oprydning og opvask. Det giver jer hjælp omkring den frokostordning, I allerede har, og betyder, at medarbejderne kan vende tilbage til arbejdet uden først at skulle rydde buffeten væk eller ordne køkkenet.

![Meeting room prepared with coffee](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66279cf631733e470165b357_for%20Web_7.JPG)

### Mødeklargøring og mødeforplejning

Vi gør mødelokalet klar og anretter kaffe, vand og forplejning inden mødet. Bagefter rydder vi af og sørger for, at lokalet er klar til næste gang, det skal bruges. Mødeservice kan indgå sammen med de øvrige opgaver, så I får hjælp på de tidspunkter, hvor der er møder og gæster på kontoret.

![Office supplies being restocked](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/6644808b2063ffa92f6fe459_Office%20Hero%20FOR%20Web_2.jpeg)

### Indkøb og opfyldning af forsyninger

Kaffe, mælk, snacks og kontorartikler er små ting, som hurtigt bliver savnet, når de mangler. Jeres Office Hero kan stå for småindkøb og opfyldning af de varer, I bruger i hverdagen. Vi aftaler med jer, hvilke forsyninger der skal holdes øje med, så opgaven får en fast plads i kontorets rutiner.

![Post and parcels being sorted](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/6627a89fbf191128eba3e38f_for%20Web_36.JPG)

### Post og pakker

Vi hjælper med håndtering og sortering af post og pakker som en del af den daglige kontorassistance. Det kan være en praktisk hjælp på arbejdspladser, hvor opgaven ellers skifter hænder eller bliver liggende mellem andre gøremål. Posthåndteringen kan kombineres med frokosthjælp, mødeklargøring og de øvrige serviceopgaver, I har brug for.

![Office Hero tidying the kitchen](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66279c74c9129bb9308acb87_for%20Web_1.JPG)

### Oprydning og lettere rengøring

Vi rydder op i køkken, mødelokaler og fællesområder og hjælper med lettere rengøring, så områderne er rare at bruge i løbet af arbejdsdagen. Det kan eksempelvis være at tage opvasken og tørre af efter frokost eller møder. Har I også brug for en fast aftale om grundigere rengøring, kan hjælpen kombineres med Duuos kontorrengøring.

![Office plants being watered](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66279d5003acd7f90c7e0bde_for%20Web_11.JPG)

### Vanding af kontorplanter

Kontorets planter har også brug for opmærksomhed i en travl hverdag. Vi hjælper med pleje og vanding af kontorplanterne, så opgaven bliver en del af den aftalte service. Det er en enkel måde at få taget hånd om endnu et praktisk gøremål, som ellers let bliver glemt.

[Se vores kontorrengøring](/da/services/kontorrengoering)

## Hvad siger vores kunder?

Et par ord fra kunder, der får hjælp af en Office Hero – citeret fra Google-anmeldelser.

“Vores samarbejde med DUUO betyder, at vi ikke skal bekymre os om, hvordan kontoret ser ud, og at der altid er kaffe og frugt til os og vores gæster. Er der akut brug for en håndværker eller mangler der printerpapir, klarer DUUO også det.”

Christina Bisgaard Larsen

Executive Support & Office Manager, Agreena

![Agreena](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/694111a296c60ff8433db820_Agreen_logo_green_rgb.png)

“Vi har samarbejdet med DUUO i lang tid nu, og oplevelsen har hele vejen igennem været fantastisk. Teamet er effektivt, hjælpsomt og altid en fornøjelse at arbejde med! Deres rengøringsteam har været hos os længst, men med tiden har vi også tilføjet håndværkerservice, vinduespudsning og Office Hero-hjælp. DUUO er virkelig blevet vores samlede løsning.”

Bianca Terenzi

Workplace, Pleo

![Pleo](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/6627834512747e2a1ae0e763_Pleo-removebg-preview.png)

“Vi havde haft problemer med vores tidligere rengøringsfirma, men Otto, Franco og Robiul forstod os perfekt. De er dygtige fagfolk, altid villige til at hjælpe med alt, og har en ægte kundefokuseret tilgang. Kommunikationen er klar og tæt. Vi har også brugt deres håndværker- og Office Hero-services. De ved helt sikkert, hvad de laver!”

Lucia Lacher

Facility Manager, Flatpay

![Flatpay](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/694027483ae40fa7fd97f0a1_Flatpay_black_250px.png)

“Duuo har altid været punktlige, fleksible, haft sans for detaljen og sikret, at vores arbejdsplads føles frisk og indbydende. Personalet er professionelt, pålideligt og respektfuldt. Kommunikationen er altid gnidningsfri, og de har en god indstilling til at finde en løsning, der passer til vores behov. Det er et stort plus at finde alle services i ét firma: håndværkere, kontorassistent og rengøring.”

Jéssica Soares

Office Manager, Brandwatch

![Brandwatch](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/69402984fc53bd056498e2a0_Brandwatch_logo.png)

[←](#)[→](#)

## En piccolineordning tilpasset jeres arbejdsdag

Den bedste hjælp kommer på det tidspunkt, hvor I har brug for den. På nogle kontorer er det omkring frokosten, der mangler hænder. På andre er opgaverne fordelt over dagen, fordi mødelokaler skal klargøres, varer skal fyldes op, og fællesområder har brug for oprydning.

Når vi sammensætter jeres piccolineordning, taler vi derfor både om opgaver, tidspunkter og omfang. I kan få en Office Hero et fast antal timer hver dag eller hver uge, eller vælge hjælp i en afgrænset periode. Vi finder sammen ud af, hvordan opgaverne kan samles i en ordning, der passer til jeres rutiner.

### Fast piccolineservice

En fast ordning er relevant, når I har tilbagevendende opgaver og gerne vil have en medarbejder, der kender kontoret. Jeres Office Hero kommer på de aftalte tidspunkter og lærer efterhånden, hvordan I foretrækker frokosten anrettet, hvor forsyningerne står, og hvad der skal være klar til møderne. Som udgangspunkt er det den samme person, I møder i hverdagen. Duuo sørger for dækning under ferie og sygdom, så ansvaret for at finde en afløser ligger hos os.

### Ad hoc-hjælp ved ferie, sygdom og travle perioder

Har I allerede en medarbejder til de praktiske opgaver, kan vores ad hoc-piccolineservice hjælpe, når vedkommende er fraværende. I kan også bruge løsningen, hvis I i en periode har flere opgaver, end jeres egne medarbejdere kan nå. Vi aftaler, hvad I har brug for hjælp til, og hvor længe behovet varer. På den måde kan I få ekstra hænder til kontoret uden at etablere en fast ordning, når behovet er midlertidigt.

## Derfor vælger virksomheder en Office Hero fra Duuo

![Office Hero in the office](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/67c81d7471163c90397ddbea_Office%20Hero%20FOR%20Web_9.jpg)

### I får en fast person, der kender kontoret

Med en fast ordning får I som udgangspunkt den samme Office Hero. Det giver kontinuitet i hverdagen og en medarbejder, som lærer jeres opgaver og rutiner at kende.

![Office Hero preparing the kitchen](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/67c81dcc2d33dcbfe9421944_for%20Web_13.JPG)

### Vi tager os af ansættelsen

Jeres Office Hero er ansat og oplært af Duuo. Vi står for rekruttering, løn og administration, så I kan få praktisk hjælp uden selv at håndtere en ny ansættelse.

![Office Hero restocking supplies](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/67c81dc45a398dc81eac033f_for%20Web_12.JPG)

### Dækning ved ferie og sygdom

Når jeres faste Office Hero holder ferie eller bliver syg, sørger Duuo for dækning. I har dermed en samarbejdspartner, der tager ansvar for at finde en afløser.

![Office Hero tidying a meeting room](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66279bd174a60da39f71d7e2_for%20Web_18.JPG)

### Hjælp på de tidspunkter, I har brug for

Vi aftaler timer og opgaver med udgangspunkt i jeres arbejdsdag. Løsningen kan være fast eller ad hoc, alt efter om behovet er tilbagevendende eller opstår i en bestemt periode.

## Skal I ansætte en piccoline eller vælge en ekstern leverandør?

Hvis kontorets praktiske opgaver fylder nok til en fast stilling, kan det give mening at ansætte en piccoline eller piccolo selv. Så har I medarbejderen direkte tilknyttet virksomheden, men står også for rekruttering, oplæring, løn og den øvrige administration. I skal samtidig finde ud af, hvem der løser opgaverne under ferie og sygdom.

En ekstern piccolineservice er et alternativ, når I ønsker hjælp til opgaverne og gerne vil have en leverandør til at stå for ansættelsen. Hos Duuo kan I få en fast Office Hero til de aftalte timer, selv om I ikke har behov for en medarbejder på fuld tid. I kan også vælge ad hoc-hjælp, hvis behovet varierer.

Outsourcing af serviceopgaver behøver derfor ikke betyde, at der kommer en ny person hver gang. Med Duuos faste ordning får I som udgangspunkt en kendt medarbejder på kontoret, mens vi tager os af arbejdsgiveropgaverne og dækning ved fravær.

Egen ansættelse

Piccolineservice gennem Duuo

Rekruttering

I finder og ansætter medarbejderen

Duuo står for rekrutteringen

Ansættelse og løn

I er arbejdsgiver og håndterer lønnen

Medarbejderen er ansat af Duuo

Oplæring

I står for oplæringen

Duuo oplærer medarbejderen

Ferie og sygdom

I arrangerer selv afløsning

Duuo sørger for dækning

Timer og opgaver

I fastlægger dem som del af ansættelsen

Vi aftaler en fast ordning eller ad hoc-hjælp

## Fra første samtale til en Office Hero på kontoret

Det skal være enkelt at få hjælp til kontorets praktiske opgaver. Vi starter med at tale om, hvad der fylder hos jer, og finder derefter en ordning, der passer til arbejdsdagen i jeres virksomhed. Det er både relevant, hvis I søger en fast piccoline, og hvis I mangler en afløser i en kortere periode.

01

### Vi taler om jeres behov

Fortæl os, hvilke opgaver I ønsker hjælp til, og hvornår de skal løses. Vi tager blandt andet højde for frokosttid, møder og de øvrige rutiner på kontoret.

02

### I får et forslag til en ordning og et tilbud

Vi sammensætter et tilbud med de opgaver og timer, I har brug for. Sammen afklarer vi, om en fast piccolineservice eller ad hoc-hjælp passer bedst.

03

### Vi finder en Office Hero til jer

Duuo står for rekruttering og oplæring. Vi aftaler opstart og sørger for, at medarbejderen bliver introduceret til de opgaver, der indgår i jeres ordning. Vi kan ofte hjælpe inden for få dage, afhængigt af jeres behov.

04

### Vi tager hånd om den faste ordning

Ved ferie og sygdom sørger vi for dækning. Ændrer jeres behov sig, tager vi en dialog om opgaver og timer, så ordningen fortsat passer til arbejdspladsen.

## Én partner til kontorets praktiske opgaver

Piccolineservice kan stå alene eller indgå sammen med andre facility services fra Duuo. Har I eksempelvis brug for både frokosthjælp, kontorrengøring og vinduespudsning, kan I samle ydelserne hos os. Det giver jer én samarbejdspartner at tale med om flere af de opgaver, der skal fungere omkring kontoret.

Vi aftaler, hvad der hører til jeres Office Heroes daglige opgaver, og hvad der skal løses gennem en særskilt service. På den måde kan I få hjælp til både oprydningen efter frokost og den løbende rengøring af kontoret i én samlet løsning.

Vores Office Heroes kommer rundt mellem kunderne i København på cykel, til fods eller med offentlig transport, og vi planlægger ruterne, så vejen mellem hjem og kontor og fra kontor til kontor er så kort som muligt.

[Kontorrengøring](/da/services/kontorrengoering)[Vinduespudsning](/da/services/vinduespudsning)[Facility services](/da/services/facility-management)

![Office Hero at work in a Copenhagen office](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66279dcb08311e5065a398b4_for%20Web_31.JPG)

## Hvilke virksomheder har brug for en piccoline eller piccolo?

Piccolineservice er relevant for virksomheder, hvor de praktiske opgaver er en tilbagevendende del af arbejdsdagen, men hvor ansvaret måske er fordelt mellem flere medarbejdere. Det kan være et mindre kontor, hvor kollegerne skiftes til at stille frokosten frem, eller en større arbejdsplads, hvor en office manager bruger en stor del af dagen på mødeforplejning, indkøb og oprydning.

Vi hjælper også kontorfællesskaber, hvor mange mennesker deler køkken og fællesområder. Her kan en fast Office Hero tage sig af de aftalte opgaver, så de ikke skal fordeles på ny fra dag til dag.

Det afgørende er, hvilke opgaver I har brug for hjælp til, og hvor ofte de skal løses. I behøver ikke have opgaver til en fuld arbejdsdag for at vælge en ekstern piccoline. Vi tager udgangspunkt i det konkrete behov, uanset om I søger fast frokosthjælp, praktisk kontorservice flere dage om ugen eller en afløser under ferie.

## Hvad koster piccolineservice i København?

En fast piccolineordning hos Duuo koster 270–299 kr. pr. time, afhængigt af ordningens størrelse. Har I brug for ad hoc-hjælp, er prisen 299–335 kr. pr. time, og en piccoline til firmaevents koster fra 350 kr. pr. time. I får et konkret tilbud på den løsning, vi aftaler med jer.

Løsning

Pris pr. time

Fast piccolineservice

270–299 kr.

Ad hoc-piccolineservice

299–335 kr.

Piccoline til firmaevents

Fra 350 kr.

Priserne er vejledende og afhænger af flere forhold, blandt andet ordningens omfang, tidspunkter og om I også får andre services fra Duuo. Bookinger og afbestillinger med kort varsel kan medføre et gebyr. Alle priser er ekskl. moms.

Når I kontakter os, beder vi jer om at beskrive, hvilke opgaver der skal løses, hvor ofte I har brug for hjælp, og hvilke tidspunkter I har behov for hjælp. Antallet af medarbejdere på kontoret kan også være relevant, eksempelvis når vi skal vurdere omfanget af frokostanretning og oprydning. På den baggrund sammensætter vi et tilbud, hvor I kan se timerne, opgaverne og prisen for jeres ordning.

## Piccoline og servicepersonale til firmaevents

Skal I holde julefrokost, sommerfest eller bestyrelsesseminar? Duuos piccolineservice kan også hjælpe med de praktiske opgaver omkring jeres firmaevent. Vi kan blandt andet stå for indkøb, oppyntning, anretning af mad og drikke samt hjælp under arrangementet og oprydning bagefter.

Det giver jer mulighed for at lade medarbejderne deltage i arrangementet, mens vi hjælper med det praktiske. Vi aftaler på forhånd, hvilke opgaver der skal løses før, under og efter eventet, så hjælpen passer til det, I har planlagt. Prisen for en piccoline til et firmaevent starter ved 350 kr. pr. time.

![Office Hero helping at a company event](https://cdn.prod.website-files.com/655485917d80e45797c70dd9/66dacc5a5b3cb8720bc4ff0f_for%20Web_25.JPG)

## **Få et tilbud på en Office Hero**

## Har I brug for en fast Office Hero, frokosthjælp nogle dage om ugen eller en piccoline til at dække under ferie og sygdom? Fortæl os om jeres virksomhed og de opgaver, I ønsker hjælp til. Så tager vi en uforpligtende samtale om, hvordan ordningen kan se ud hos jer.

[Book a meeting]()

[Book et møde]()

[Ring: +45 71961413](tel:+4571961413)

[Schedule for later]()

[Planlæg et opkald]()

[Email:  otto@duuo.dk](mailto:otto@duuo.dk?subject=Piccoline%20%2F%20OH%20%7C%20duuo.dk)

placeholder

placeholder

### Thank you You will hear from us soon

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Værd at vide om piccolineservice

Hvad er en piccoline eller piccolo?

En piccoline eller piccolo hjælper med praktiske opgaver på en arbejdsplads. Det kan eksempelvis være anretning af frokost, mødeklargøring, opvask, oprydning, småindkøb og håndtering af post. Hos Duuo kalder vi det en Office Hero.

Hvad er forskellen på en Office Hero, office host og floor host?

Office Hero er Duuos navn for en piccoline, piccolo eller serviceassistent til kontoret. Office host og floor host bruges af nogle leverandører om lignende roller, men opgaverne kan variere. Hos Duuo er fokus på praktisk kontorservice som frokosthjælp, mødeklargøring, opfyldning, oprydning og vanding af planter.

Kan vi få den samme Office Hero hver gang?

Ja. Med en fast piccolineordning får I som udgangspunkt den samme Office Hero på de aftalte tidspunkter. Det giver medarbejderen mulighed for at lære kontoret og jeres rutiner at kende. Ved ferie og sygdom sørger Duuo for dækning.

Kan I hjælpe med vores frokostordning?

Ja. En Office Hero kan klargøre frokostområdet og anrette den frokost, I får leveret. Efter frokosten hjælper jeres Office Hero med afrydning, oprydning og opvask. Frokosthjælpen kan stå alene eller kombineres med eksempelvis mødeklargøring og opfyldning af kontorets forsyninger.

Kan vi få en piccolinevikar ved sygdom eller ferie?

Ja. Duuo tilbyder ad hoc-piccolineservice, som kan bruges til afløsning, når jeres egen medarbejder holder ferie eller bliver syg. Vi aftaler opgaver og periode ud fra jeres behov. Har I allerede en fast Office Hero fra Duuo, sørger vi for dækning ved vedkommendes fravær.

Hvor hurtigt kan en piccolineordning starte?

Vi kan ofte hjælpe med en piccoline eller piccolo inden for få dage. Den konkrete opstart afhænger af, hvilke opgaver I har brug for hjælp til, og hvornår medarbejderen skal være på kontoret. Kontakt os, så afklarer vi mulighederne for jeres arbejdsplads. Har I brug for hjælp samme dag, gør vi vores bedste, men bookinger med kort varsel kan medføre et gebyr.

Hvad er forskellen på piccolineservice og kontorrengøring?

Piccolineservice omfatter praktiske opgaver i løbet af arbejdsdagen, eksempelvis frokostanretning, opvask, mødeklargøring og lettere rengøring efter brug af køkken og mødelokaler. Kontorrengøring er en særskilt service til den løbende rengøring af lokalerne. Hos Duuo kan I kombinere de to ydelser.

Hvor tilbyder Duuo piccolineservice?

Duuo tilbyder piccolineservice til virksomheder i København. I kan få en fast Office Hero til tilbagevendende opgaver eller ad hoc-hjælp ved ferie, sygdom og travle perioder. Timer og opgaver aftales efter jeres behov.